Lokaler
Her kommer beskrivelse, tegninger og fotos af Kirkebjerggaard.
Boligbebyggelse på Kirkebjerggård
Endelig vedtagelse af lokalplan 1.71 Boligbebyggelse på kirkebjerggård
Ishøj Byråd har den 3. februar 2015 vedtaget lokalplan 1.71 Boligbebyggelse på Kirkebjerg-gård i Ishøj Landsby. Forslaget er vedtaget med mindre ændringer. Forslag til Lokalplan 1.71 har været i høring i perioden fra den 10. oktober 2014 til den 5. december 2014, dog med forlænget høring til d. 17. december 2014 for to borgere, som ikke havde modtaget orienteringsbrevet.Lokalplan 1.71 skaber mulighed for at opføre 22 boliger på Kirkebjerggård. Boligerne opføres som 8 dobbelthuse samt 2 huse med 3 boliger i hver, alle i 1,5 plan. Bebyggelsen vil fremstå med hvidpudsede facader og sorte tage. Der er lagt vægt på, at den kommende bebyggelse i størrelse, udformning og materialer vil passe ind i landsbymiljøet. Der må i lokalplanområdet maksimalt opføres 3.200m2 og bebyggelsesprocenten vil være under 35.I lokalplanen er der også indarbejdet en løsning på afledning af regnvand i form af åbne vandrender og et fælles grønt opholdsareal med et forsinkelsesbassin. Der er også stillet krav om, at vand kan afledes til et tilstødende område ved Gadekæret, hvor der er planer om at etablere et nyt regnvandsbassin.
Ændringer i lokalplanen, der er foretaget på baggrund af indsigelser og bemærkninger, kan blive oplyst ved henvendelse til Ishøj Kommune, Plan-, Bygge- og Miljøcenter.
Lokalplanen kan læses i sin helhed her