Mandskab
Ved Torben Höyer-Andersen
Jeg blev ansat som Leder af TV-Ishøj i februar 1993, en stilling der var oprettet som linieleder for Videolinien, under Produktionsskolen Pile Mølle.
Produktionsskolen er indrettet i bygningerne på den gamle gård Pile Mølle. Det var i stuehuset, i den ene ende af møllebygningen at TV-Videolinien var hjemhørende.
Produktionsskolen var, nogle år tidligere, blevet etableret som en afdeling under Ungdomsskolen. Målet med skolen var at tilbyde plads til de unge der endnu ikke var parate til et job eller en uddannelse efter folkeskolen. Unge mellem 16 og 25 år kunne komme ind på én af produktionsskolens linier og afprøve forskellige fag. Pile Mølle havde indrettet sig med Den grønne linie, Multimedielinien, Køkkenlinien og TV-Videolinien.
1993 Etablering:
Hver af de fagliglige linier var normeret til en underviser og 8 elever, så det var ”mandskabet” jeg havde som grundlag for en genopbygning af TV-Ishøj.
Gennem året fik vi styr på teknikken og mandskabet/eleverne fik en solid undervisning i produktion af tv. Vi fik stille og roligt opbygget en løbende produktion af udsendelser.
Produktion af video, film og tv havde en magisk kraft på unge, og rygtet om et ”godt” oplæringssted bredte sig. Her var en smutvej ind i branchen. I starten var det udelukkende elever fra lokalområdet der meldte sig, men hurtigt kom elever ind fra hele landet, endda helt fra Trzebinia i polen kom der unge i praktikophold på TV-Ishøj. Trzebinia er venskabskommune til Ishøj.
TV-Ishøj kunne tilbyde et produktionsmiljø der lå på linie med de professionelle produktionsselskaber, så her mødte eleverne en verden i praktisk udfordring. De kunne teste sig selv af i alle branchens nicher. Journalist, runner, billedmixer, teknisk koordinator, lydmand, grafiker kort sagt alle områder. Alle fik prøvet det hele, og da det jo var en arbejdende tv-station, var der alvor i galskaben. Det var de rigtige udsendelser der mødte eleverne. Der er ikke noget som en live OB produktion der kan give nerve og sammenhold, når der tælles ned til udsendelsesstart. Er alt på plads? vi er jo afhængige af at alle yder det bedste.

Mandskabet i OB vognen er parat til direkte transmission fra byrådsmøde.Vejen til et job i branchen:
Vejen til gode jobs:
Når jeg i dag ser tv, er det en stor fornøjelse og glæde at kunne genkende rigtig mange af TV-Ishøj`s elever nævnt på rulleteksterne fra de store stationer, og selskaber. Et sted mellem 33 og 37 af eleverne fundet en vej ind i branchen. Ikke kun dem der er blevet i branchen har haft glæde af opholdet på TV-Ishøj. Mange fandt også vejen til andre uddannelser efter mødet med TV-Ishøj. Her lærte de noget om samarbejde, disciplin, almindelig dannelse og oplevelsen af at være et respekteret menneske.
1995 UU og FUU uddannelser:
Da de to ungdomsuddannelser UU og FUU blev etableret, åbnede der sig mulighed for egentlig uddannelse på TV-Ishøj. Hurtigt voksede antallet af elever fra 8 til 13-15. Vi fik tilknyttet en medarbejder i arbejdsprøvning, gennem Beskæftigelsessekretariatet. En positiv oplevelse der gav stedet en resource og et mennesker der også fandt en ny vej frem på arbejdsmarkedet.
I 1995 bliver Produktionsskolen en selvejende institution under Undervisningsministeriet.
TV-Ishøj blev, organisatorisk, flyttet under Borgmesterkontoret i Ishøj Kommune og et samarbejde med Produktionsskolen gav grundlag for den videre udvikling. Jeg fulgte sammen med TV-Ishøj til Borgmesterkontoret, og pludselig var der kun én medarbejder tilbage på TV-Ishøj, nemlig mig som chef. Ishøj Kommune lavede en samarbejdsaftale mellem TV-Ishøj og Produktionsskolen. Der blev ansat to faglige linieledere på Produktionsskolen, og så var vi mange igen.
Økonomisk støtte fra Kulturministeriet:
Kulturministeriet havde åbnet pengekassen så lokal radio og tv-stationer kunne søge om økonomisk støtte til drift og projekter. Det skulle vise sig at blive et stort plus for TV-Ishøj. Vi fik grundlagt en systematisk udviklingsplan for TV-Ishøj. Der blev anskaffet nyt udstyr, ansøgt om støtte til spændende medieprojekter og ansat personale til disse opgaver.
I 1999 begyndte vi et udvalgsarbejde omkring kommunikation Ishøj Kommune og det stod klart at TV-Ishøj på det tidspunkt havde udviklet sig så meget at stationen blev centrum for kommunens samlede kommunikationsaktiviteter. Den digitale verden viste sig i horisonten og sammenholdt med nogle af de projekter TV-Ishøj havde været involveret i, var det en naturlig udvikling at gå den vej. Ishøj var nok den kommune i Danmark der var længst fremme med elektronisk kommunikation mellem rådhus og borgere.
2003 blev Kommunikationsafdelingen etableret og jeg blev Kommunikationschef. Vi samlede al kommunikation i én afdeling, hvilket havde sine indlysende fordele, da de forskellige områder kunne koordineres og samarbejde om opgaverne. Det betød samtidig at TV-Ishøj blev en del af det samlede kommunikationsbillede og langsomt gik fra at være en selvstændig tv-station til at bliveen videoafdeling i Kommunikationscentret.
Fra TV-station til Kommunikationscenter:
Opgaverne blev mere og mere omfattende og skulle løses af professionelle og uddannede
medarbejdere. Samarbejdet med produktionsskolen ebbede langsomt ud omkring 2006.
På det tidspunkt var der mangel på praktikpladser og jobs til nyuddannede akademikere indenfor journalistik og kommunikation. Kommunikationsafdelingen fik plads og mulighed for at tilknytte medarbejdere i job med løntilskud. Det var MEGET eftertragtede pladser og vi havde til tider op til 8 sådanne medarbejdere samtidig. Det var en rigtig god løsning da der var tale om medarbejdere med den teoretiske baggrund og indsigt på plads, men at de sultede efter praktisk erfaring. Den mulighed fik de til fulde på TV-Ishøj. De fleste af disse medarbejdere er for lang tid siden videre i gode jobs indenfor deres faglige område. Siden midten af 90èrne har der været tilknyttet frivillige der indgik dels som hjælp til de daglige optagelser og dels som fast tilknyttede til deres egne programmer, som f.eks. Senior Magasinet, Foreningsmagasinet og Forum Beboermagasinet. Gennem en periode på 2 år havde TV-Ishøj et godt samarbejde med Hvidovre Produktionsskoles Medie- og Performance linie.
Se medarbejderhåndbogen.
Klik på enten download eller på pilen i øverste højre hjørne.