Programudvikling
Ved Torben Höyer-Andersen.
Programindhold og produktionskvalitet på landets lokale tv-stationer har ofte været meget løst, og ikke forbundet med en særlig strategi. Det har alene været lysten til at holde et kamera og en mikrofon der har drevet værket.
TV-Ishøj har været drevet og betalt af Ishøj Kommune. Byrådet opdagede hurtigt at der her var en mulighed for at formidle de kommunale budskaber til borgerne. Det var afgørende at 99,7 % af alle husstande i Ishøj var tilsluttet fællesantennen og derved kunne stort set alle borgere se TV-Ishøj. Nu er kommunalt stof ikke det der umiddelbart optager folk mest, der måtte mere til. TV-Ishøj er jo, på en måde, borgernes egen tv-station, hvilket præger retningslinjerne for programpolitikken.
Det er TV-Ishøj`s opgave:
• At producere indslag der målrettet henvender sig til Ishøjs borgere (ikke fylde kanalen med film og programmer/underholdning som andre kanaler laver).
• At producere kommunalt stof så det bliver spændende og inddragende.
• At være i dialog med borgerne.
• At inddrage borgerne i produktion af indslag og magasinprogrammer.
• At holde et professionelt, teknisk og indholdsmæssigt højt niveau
• At foretage seerundersøgelser og løbende udvikle nye programmer.
I nedenstående skema finder du milepælene for de udsendelser der siden 1993 har været produceret på TV-Ishøj. Tryk på billedet for at se én af udsendelserne. Nogle udsendelser har sin egen seperate side og dem kommer du til, ved at klikke på udsendelsens titel. En væsentlig del af TV-Ishøj`s udsendelser er blevet digitaliseret og lagt ind på både servere og på YouTube. Du finder link til disse YouTube kanaler, i højre side.
Ikon udsendelse | Tekster udsendelser |
Ugen på Tværs: Udsendelsen har overlevet flere systemskifter på stationen. Det har løbende været vurderet at være for risikabelt at ændre navn og sendetidspunkt. Programsatte tidspunkter er vanedannede for seerne. Ugen på Tværs sendes hver mandag kl. 20:00. Udsendelsen samlede ugens begivenheder i Ishøj. Al stof blev produceret løbende gennem ugen og sluttelig redigeret sammen til en færdig udsendelse. I starten var der ikke kræfter til meget mere en ½ times udsendelse, men med flere produktionskræfter og nyt udstyr kom udsendelsen op på ca. 1½ time, sammensat af små indslag, oplæsning af meddelelser, større indslag og afsluttende med en temaudsendelse, der typisk var på ½ time. Der blev genudsendt hver tirsdag kl. 10:00, torsdag kl. 20:00 samt søndag 20:00. I 2010 besluttede man at offentliggøre de producerede indslag løbende, på YouTube. Således blev alle indslag dagsaktuelle. Hver mandag samles så de prioriterede indslag til een sammenhængende udsendelse, der så sendes på fællesantennen. |
|
13:30 Direkte: Da det blev teknisk muligt at sende direkte tv fra både studiet og fra det rullende transmissionsudstyr OB/linkvognen, etablerede TV-Ishøj udsendelsen 13:30 direkte. Det var en spændende udsendelse med et nyt aktuelt emne hver torsdag. I udsendelsen kunne indgå gæster i studiet krydret med live input fra linkvognen, der var on location, ligesom der også kunne indgå båndede indslag og telefoninterviews. 13:30 Direkte blev sendt live hver torsdag kl 13:30 fra studiet, samt via OB vogn fra et relevant sted i kommunen. |
|
Længere temaindslag: Hver uge blev der produceret temaindslag med en spilletid på ca. 30 minutter, eller efter behov. Heldigvis skal TV-Ishøj ikke hænge i en klokkestreng, hvorfor programlængde produceres efter indholdets prioritet og ikke et ur. |
|
Turistvideo Allerede i 1993 blev der produceret en turistvideo der omtalte de mange muligheder der er i Ishøj. Ishøj kæmpede med et dårligt image, og derfor var det nærliggende at bruge de tilgængelige medier til at fortælle objektivt om hvad man som turist i Ishøj kan opleve. Videoen kørte kontinuerligt på en skærm i vinduet på turistkontoret, ligesom der blev produceret en stort antal VHS kopier, versioneret på 5 forskellige sprog. |
|
EDB for Alle Op gennem 90èrne blev PCèr og internet tilgængelig for borgerne. Skolerne skulle ligeledes indføre PCèr til eleverne. Der var et stort behov for instruktion i hvad den digitale verden kunne og derfor producerede TV-Ishøj 11 informationsudsendelser om emnet. Udsendelserne blev løbende genudsendt ligesom de kunne ses på Tast Selv TV. |
|
Bamseboller og Kludeklip Denne udsendelsesrække blev til i et samarbejde mellem Tandplejen og TV-Ishøj. Tandplejen havde ansvar for sundhedsinformation i kommunen, hvilket også omfattede hvad vi mennesker spiser. Bamseboller og Kludeklip blev til 11 udsendelser, hvor børn og fra de forskellige institutioner, på skift, kom i studiet sammen med deres madmødre fra institutionen og Birte Borre, der var informations medarbejder hos Tandplejen. |
|
Spot på Kulturen I en periode havde TV-Ishøj ansat Kunstmaler Wilja Bech. Wilja skulle undervise eleverne på TV-Ishøj, i at “læse” billeder og udtrykke sig visuelt. Wilja blev så facineret af tv mediet at hun producerede en udsendelsesrække der satte “spot på kulturen”. Det var i den periode hvor kunstmuseet Arken blev bygget, så samlet set havde TV-Ishøj en del fokus på kunst i lokalområdet. |
|
Lokalhistorie og portrætter TV-Ishøj havde et godt samarbejde med Viggo Friis der, gennem mange år, var formand for Lokalhistorisk Forening. Foreningens medlemmer gjorde et stort og frivilligt arbejde med at samle gamle ting og sager og sætte system i lokalhistorien. Der blev produceret mange tv indslag og personportrætter. Det var også medlemmer fra lokalhistorisk Forening der trådte til og lavede det praktiske arbejde med at digitaliserer 30 års videooptagelser fra TV-Ishøjs arkiv. |
|
DR Åben Danmarks Radio havde gennem en årrække en afdeling hvor der var adgang til tv-mediet for borgere og interessegrupper. Her kunne man låne udstyr og få instruktion i hvordan man producerer udsendelser. DR Åben var, med et fint ord, “Public Acess”. DR Åben lagde bl.a. sendetid til et projekt i forbindelse med NGO FORUM, under det sociale FN topmøde i København. Her var det TV-Ishøj der i samarbejde med DR Åben producerede alle udsendelser. Efterfølgende havde TV-Ishøj og DR Åben et tæt samarbejde gennem flere år, indtil DR lukkede afdelingen. |
|
NGO Forum. Det sociale FN topmøde i København 1995. TV-Ishøj blev kontaktet af journalist Bo Simonsen fra Udenrigsministeriet med en forespørgsel om TV-Ishøj ville dække NGO FORUM på Holmen, under topmødet. Der skulle produceres hvad der svarede til 15 minutters nyheder fra NGO FORUM hver dag. En opgave der syns at være for stor en opgave for en lille tv-station. DR Åben trådte til og der blev indgået en samarbejdsaftale således at et produktionshold på 25 teknikere og journalister kunne stille op til opgaven. Der blev optaget med to ENG hold og en 3 kamera OB vogn. Indslagene blev forredigeret på Holmen og udsendelsen samlet i TV-Byen. Udsendelsen blev sendt som DR`s sidste udsendelse om aftenen. Efterfølgende blev udsendelsen genudsendt flere gange. Det var meget trætte men glade medarbejdere der kunne afleverer de sidste optagelser til udsendelse. En flot præstation. |
|
Ishøj Teater Det lokale børneteater Ishøj Teater, har været en stor succes siden sin start. Børn fra hele Sjælland er blevet transporteret i bus til Ishøj for at opleve forestillingerne. TV-Ishøj har gennem alle årene været en tæt samarbejspartner. Da Ishøj Kommune har ydet økonomisk støtte til Ishøj Teater, blev det aftalt at alle forestillinger skulle videooptages og sendes på TV-Ishøj, når de var taget af plakaten. Det var et spændende samarbejde hvor skuespillerne fik lært noget om tv og TV-Ishøj fik lært noget om teaterproduktion. |
|
Musikskolen Ishøj er begavet med en musikskole, hvis leder Poul Rosenbaum arbejder aktivt med synliggørelse af skolens aktiviteter. TV-Ishøj har optaget mange koncerter fra musikskolens program. Det har været spændende og givet store udfordringer for TV-Ishøj`s lydfolk. Der er væsentlig forskel på om det er rytmisk musik, symfoni orkester, akustisk musik eller klassisk kammermusik, man optager. |
|
Byrådsmøder Når 99,7% af alle husstande, i en kommune, kan se den samme kommunale kanal, er det et demokratisk vigtigt værktøj for byrådet. Der var hul igennem fra byrådssalen, og TV-Ishøj begyndte midt 90èrne at sende lyden live fra alle byrådsmøder. Temamøder blev sendt live på TV. I 2005 blev der anskaffet robotkameraer og digitalt udstyr så alle byrådsmøder kunne sendes live. Udstyret kunne betjenes af kun en tv medarbejder. Foruden at sende live kommer udsendelserne til at ligge på YouTube. TV-Ishøj var først, i Danmark, med live tv fra byrådsmøder. |
|
Kommunalvalg Samtidig med en effektiv formidling fra byrådets daglige arbejde, var det kommunale valg en spændende begivenhed, hvor byrådskandidater, borgere og tv folk kom tæt på hinanden. Læs mere på siden om Byrådet og TV-Ishøj. |
|
Københavns Amt TV-Ishøj havde siden midten af 90èrne et godt samarbejde med informationsafdelingen hos Københavns Amt. Det er blevet til en lang række medietræningskurser for ledende medarbejdere i amtets institutioner, forsøg med web tv. Informations videoer til patienter bl.a. brystkræft og patienter i dagkirurgi. Ligeledes producerede TV-Ishøj en del indslag om amtets aktiviteter. Alle indslag der var relevante for Ishøj`s borgere. |
|
Vejleå Kirke TV-Ishøj har transmitteret julegudstjenesterne fra Ishøj Kirke og Vejleå Kirke, da den kom til. TV-stationen videodokumenterede hele processen med planlægning og opførelse af Vejleå Kirke, og har samarbejdet med kirkens menighedsråd om forskellige informationsopgaver. Blandt andet har kirkens informationsmedarbejder haft direkte adgang til indtastning af informationer på tekst-tv og info-tv. Menighedsrådet fik tilbud om selv at afvikle transmissioner fra kirken, på eget udstyr- og på fastlagte tidspunkter. Et tilbud kirken dog måtte afslå at udnytte p.g.a. manglende ressourcer. TV-Ishøj og DR transmitterede samtidig indvielsesgudstjenesten fra Vejleå Kirke. |
|
En dag i Ishøj`s dagbog Fire gange om året var det tv dokumentationsdag i Ishøj. Stationens produktionsmandskab blev delt op i fire reportagehold, der hver blev tildelt at geografisk område af Ishøj. Opgaven for reportageholdene var at producere et øjebliksbillede af hvad der skete rundt i kommunen, i butikscenter, skolerne, ved stranden, benzintanken, kolonihaverne m.m.. Kort sagt skære et datomæssigt snit gennem “en dag i Ishøj`s Dagbog”. |
|
Fokus PÅ! Fokus var et temaprogram der satte fokus på en person, institution eller begivenhed der havde betydning for Ishøj. Udsendelseslængden var omkring 30 minutter, men kunne sagtens justeres, afhængig af indholdet. |
|
Biblioteksmagasinet Hvert kvartal, eller efter behov, producerede TV-Ishøj et Biblioteksmagasin. Her fik bibliotekets medarbejdere mulighed til at fortælle om hvad der var på plakaten af arrangementer, nyindkøbte bøger og andre medier. |
|
Arken TV-Ishøj dokumenterede opførelsen af Kunstmuseet Arken og har løbende produceret omtale af udstillingerne. Gennem en periode fungerede TV-Ishøj som videoproducent for Arken og deltog i produktion af video Podcast om museet, udstillingerne og aktiviteterne. |
|
Serviceinfo Omkring 1997 skulle alle kommunale serviceområder deklareres, beskrives og udsendes til borgerne. Tdl. Borgmester Per Madsen spurgte om ikke man godt kunne tolke indenrigsministeriets udsagn om udsende, som også at være på TV. Således blev starten for udvikling af “Tast Selv TV” på TV-Ishøj lagt. Der blev produceret en lang række serviceinformationer, der alle blev både sendt, kopieret på VHS til udlån fra biblioteket samt lagt ind på “Tast Selv TV”, hvor borgerne selv kunne starte udsendelsen hjemmefra telefonens tastatur. Den type informationer ligger i dag på kommunens hjemmeside. |
|
Beredsskabet TV-Ishøj blev indarbejdet i beredskabet således at stationen kunne bruges som akut informationskanal til borgerne, i tilfælde af en beredskabs situation. Det blev aktuelt i flere tilfælde bl.a. i forbindelse med brand i et boligkompleks hvor alle beboere skulle genhuses og hvor der var behov for løbende ON LINE information til alle borgere. Teknisk set blev TV- Ishøjs signalvej etableret således at der kunne sendes fra alle steder i kommunen, og at hvis det værste skulle ske, kunne man sende fra byrådssalen, hvor der var fast installeret video/lyd udstyr. En teknisk optimal løsning. |
|
Inline medarbejder web kanal Inline var en web tv kanal hvor medarbejderne i Ishøj Kommune kunne følge med i hvad der skete i den kommune de arbejdede i. Kanalen var et forsøg, som et elektronisk supplement til personalebladet. Mange medarbejdere havde bopæl udenfor kommunen og kunne ikke se TV-Ishøj. Inline var den første kanal af sin type i Danmark. TV-Ishøj var før Jydske Bank og vi fik en flot tillykke mail fra bankens direktør Anders Dam. Efterhånden som YouTube blev hverdag i god kvalitet kunne man nedlægge web kanalen Inline. |
|
Ungdomsuddannelserne TV-Ishøj har løbende interesseret sig for ungdomsuddannelserne. Dels fordi der i kommunen ligger gymnasium, teknisk skole og handelsskole og dels fordi der er et stort behov for at de unge i kommunen vælger og fastholder et uddannelsesforløb. I samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og skole forvaltningen har der været produceret uddannelsesinformation og studiedebatter om disse emner. En del af udsendelserne har været målrettet forældregruppen. |
|
EYMF European Youth Music Festival I 1996 havde musikskolerne i hovedstadsområdet arrangeret EYMF. TV-Ishøj var bestilt til at dokumentere hele ugen hvor der var arrangeret koncerter i hele regionen. 2 ENG hold og en OB vogn var i aktivitet. Det var det år hvor Bamses Venner udgav melodien “sammen vender vi strømmen”. For TV-Ishøj blev det virkelighed, da en fejl i et kabel sendte forkert polet strøm ind i vore nyindkøbte kameraer. Begge måtte til reparation.Begivenheden sluttede med en fælleskoncert i Forum, hvor alle 5000 musikere spillede sammen. |
|
Skal vi Lege | |
Seniormagasinet | |
Foreningsmagasinet | |
Forum Beboermagasin | |
IGF Gymnastikstævne/Trampolin | |
Borgermøder | |
Transmission fra Integrationsrådets møder | |
Klare mål i Folkeskolen | |
Skolen i Hverdagen | |
Daginstitutionerne i hverdagen | |
Venskabsbyerne | |
Byen ved Stranden | |
Ungdomsskolens Dramahold | |
Ishøj Revy | |
Direkte temaudsendelser fra studiet | |
Undervisningsvideoer til elever | |
Fodboldsskole | |
Årskavalkade https://www.youtube.com/watch?v=glYZusvHLD0&list=UU5IOn4hsMiI_f5ahPdNzXOQ |
|
Juleudsendsendelser | |
Bestilte produktioner (patient information) | |
Konja projekt. Turen går til Tyrkiet. | |
Færø regatta | |
Marie Marolle, et DR forsøg | |
Paragrafferne | |
Educate the citizen I forbindelse med en international konference om uddannelse i Spanien 2006, producerede TV-Ishøj en interaktiv DVD der fortæller om Ishøj som uddannelsesby. |