Danmark fik lokal-tv
Ved Torben Höyer-Andersen.
15.juni 1973, vedtog folketinget lov nr. 421 om forsøg med lokal radio- og fjernsynsvirksomhed ved hjælp af kabelanlæg. Det var en milepæl der skulle blive en væsentlig årsag til en ændring af mediebilledet i Danmark. Ønsket var at skabe klarhed over om der var et reelt behov for lokale elektroniske medier i Danmark.
Forud havde der været en række diskussioner med udgangspunkt i kulturelle, faglige og politiske interesser. Tekniske muligheder og indholdsmæssige aspekter har altid været hinandens forudsætninger. Medierne havde udviklet sig hurtigt og de tekniske muligheder åbnede nu for forsøg med radio- og tv udsendelser på lokalt plan.
Danmarks Radio havde indtil den 15. juni 1973 haft monopol på udbredelse af elektronisk programvirksomhed, men nu åbnede døren sig for ildsjæle og andre med interesse for forsøg med radio- og lokal tv, men under hvilke betingelser?
• Hvem kunne løfte opgaven?
• Var der økonomi til det?
• Ville kabelforsøg give tilstrækkelig erfaring?
• Var der kvalificerede folk nok til forsøget?
I 1973 var gruppen med faglig indsigt i radio- og tv produktion og sending en begrænset og elitær gruppe. Ca. 95% af dem var ansat i Danmarks Radio- og var Danmarks Radio i virkeligheden interesseret i et monopolbrud?
Teknikerne var en nørdgruppe for sig selv og programfolkene var, for en stor del, med faglig baggrund i kultureliten og folkeskolen. Kun på det absolut nyhedsmæssige område var der journalister på banen. Journalister hørte den gang, hovedsagelig til hos den trykte presse.
Det havde været en spænde tid forud for vedtagelsen af lov nr. 421.
• 1. april 1926 var Statsradiofonien en realitet under ledelse af kammersanger Emil Holm. Radiofonien skulle ledes af et 9-mands radioråd, og udsendelserne skulle være alsidige, kulturelle og oplysende.
• 1945 indvies Radiohuset i Rosenørnsalle.
• 1948 præsenteres tv mediet på en udstilling i Tivoli. Her fik skuespilleren Lilly Broberg rollen som speakerpige.
• 1949 havde dansk tv præmiere, under ledelse af radioingeniør Peter Hansen. Eneste programpunkt var en film om skoleskibet Danmark og der blev sendt til 5-6 udlånte tv-modtagere, bl.a. i Hellerup.
• 1950 blev der indrettet et lille tv-studie i radiohuset, og udvikling af programmer tager form.
• 1953 slutter DR´s tvforsøg og en udbygningsplan blev vedtaget af finansudvalget.
• 1953 etableres Eurovisionen med henblik på programsamarbejde hen over landegrænser.
• 1954 tages 1. spadestik til Gladsaxe senderen. Opbygningen af et landsdækkende net af sendemaster var begyndt. Søsterhøj masten ved Århus var klar i 1956, og blev, men sine 325 meter over havet, Danmarks højeste punkt. Det var kun Post & Telegrafvæsnet der måtte flytte signaler hen over matrikelskel, så Danmarks Radio måtte aflevere sine signalet til P&T, der så distribuerede dem rundt i landet og ud til seerne. Samtidig med udbygning af sendemaster etablerede Danmarks Radio lokal redaktioner rundt i landet.
• 1958 Den første ”piratradio” Mercur etableres på en chartret plimsoller Cheeta, i Øresund. Folk i hele landet satte store antenner op for at kunne modtage Radio Mercur.
1959 DR anskaffer sin første Ampex videomaskine med 2” bredt magnetbånd.
• 1961 gik gravkøer igang med grunden til TV-Byen i Gladsaxe. Den fik senere øgenavnet Gyngemosen. Den færdige TV-BY stod klar i starten af 1970`erne. En arbejdsplads der blev elsket af medarbejderne.
• 1962 sender Radio Mercur sin sidste udsendelse. Lovgivning og tummel på radiostationen satte en stopper for udsendelserne, men kampen om monopolbrud var startet.
• 1962 flytter DR ind i den tidligere administrationsbygning på Slipvej i Århus, med en TVA-, film,- og OB tjeneste.
• 1962 blev Journalisthøjskolen i Høeg Guldbergsgade i Århus bygget i tilknytning til Universitet. Senere blev en ny og større skole bygget, lige over for DR Provinsafdelingen, på Olof Palmes Alle i 1971. Medieuddannelserne blev udvidet til også at rumme de elektroniske medier.
• 1965 tonede TV-Avisen frem på skærmen for første gang. Den gav anledning til en hed debat, der skulle føre til et udviklingsarbejdearbejde hvor tekniske muligheder og indhold gik hånd i hånd. Danskerne fik en masse professionelle udsendelser som rigtig mange brokkede sig over.
• Ca. 1965 begyndte man at sammenkoble husstande i fællesantenner, specielt i de områder hvor det var muligt at opsnappe og videresende udenlandske stationer. Tyske og svenske programmer var populære.
• 1968 startede Danmarks Radio tv udsendelser i farver. De første var Jannik Hastrups tegnefilm Cirkeline.
• 1970- 1981 bygger DR et radio- og tv hus i Århus. Provinsafdelingen ligger på en 75000 kvadratmeter stor grund mellem Randersvej og Halmstadgade.
Scanticon!
1969 byggede man kursuscentret Scanticon i Skåde bakker, lige ved foden af Søsterhøj senderen. Moderne tv- og kommunikationsteknologi blev værktøjet i centrets dagligdag.
1971 etablerer Århus Tandlægehøjskole eget farve-tv studie, det første udenfor DR.
• 1971 I forbindelse med etablering af de nye Amter, blev der oprettet lokale programråd, der på demokratisk vis skulle rådgive Danmarks Radio om programønsker.
• 1971 kom de første videomaskiner til hjemmebrug. Philips VCR, hvor man kun kunne indspille udsendelser med en varighed på 1 time, altså ikke en hel spillefilm-. Senere kom hjemmevideo systemerne Betamax og VHS.
• 1971 blev TELSCAN, Danmarks første private TV-produktionsselskab etableret i København. Det var et MEGET professionelt selskab, finansieret af fabrikantbrødrene Michaelsen fra Hedensted. Den daglige ledelse og medarbejderne kom fra Danmarks Radio. Navne som Claus Toksvig, Leif Wagel og Poul Trier Pedersen m. fl. var på lønningslisten. Telscan boede fint i Odd Fellow palæet i Bredgade i Købenahvn, men det hjalp ikke med at holde selskabet kørende og det måtte til sidst lukke igen , da der ikke var kunder nok i butikken. Det er kostbart at drive tv-selskab med alt det tunge grej.
Monopolet SKULLE brydes!
Interessen for medierne voksede op gennem 70èrne. TV forbruget steg voldsomt, det samme gjorde ønsket om at se andet end udsendelser fra Danmarks Radio, monopolet SKULLE brydes. De nye boligområder blev løbende monteret med fællesantenner så man kunne slippe for de mange metal ”sengebunde” (tv/radioantenner) på byens skorstene og parcelhusets tag. Politikerne drøftede muligheder for forsøgsordninger med Lokal radio og tv. Den tekniske udvikling gjorde at man nu kunne flytte tv produktion og udsendelse væk fra DR. Der var grøde i medie dammen og i 1970 åbnede Workshoppen Filmværkstedet hvor der kunne produceres video- og film uden de stor udgifter, med kyndig vejledning.
Et tv laboratorium etableres i Gladsaxe.
Blaagaards Seminarium i Søborg indretter i 1970 et ITV laboratorium hvor man kan undersøge ITV mulighederne i læreruddannelsen, undervisningen og til forskning. Seminaret ligger, meget praktisk som nabo til TV Byen i Gyngemosen, hvorfor der naturligt var et tæt samarbejde mellem de to institutioner.
1974 kom Medieforsk i Århus til.
Hos DR kom de faglige stridigheder frem i lyset omkring midten af 1970èrne. Tidligere var det jo filmfotografer med et 16 mm filmhold der gik i marken og lavede optagelser ON location. Da de første bærbare videokameraer kom omkring 1977 var spørgsmålet om det var filmfotografer eller teknikere der skulle køre kameraerne. Studie og OB kameraer var nemlig betjent af teknikere fordi udstyret hele tiden skulle holdes justeringsmæssigt “i hånden”. Heldigvis endte striden med at alle involverede parter, efter et behørligt kursus, kunne betjene udstyret. I dag har alle journalister sit eget kamera og udgør et helt hold. NYE TIDER.
TV SYD
I 1983 etablerede DR sit eget lokale tv forsøg i Sønderjylland, under ledelse at tidligere tv-a journalist Helge Lorentzen. Forsøget dannede senere grund for etablering af de otte regionale tv-stationer i TV2 systemet. Sønderjyllands forsøget blev til TV2Syd.
Den 13. oktober 1986 blev stationen selvstændig, og brød derved DR`s monopol.
LOV nr. 421 af 15. juni 1973.
Ved gennemførelsen af lov om Forsøg med lokal radio- og fjernsynsvirksomhed, ved hjælp af kabelanlæg, var der taget hul på en hektisk periode med mange meninger og debatter. Forsøgsperioden skulle afdække om der var interesse og praktiske muligheder for drift af fremtidige lokale medier. Forsøgene skulle afsluttes med udgangen af 1988.
Desværre var der, af gode grunde, ikke mange der faldt over hinanden for at lave forsøg. Varde fællesantenne var de første der afviklede udsendelser og i december 1974 klippede Kulturminister Nathalie Lind den røde tv-snor til de 12.000 seere i Varde.
Århus ville sende i luften.
Et projekt i Århus ville sende i luften via Søsterhøj senderen, for at nå ud til mange seere som muligt. Loven skulle, i givet fald, ændres.
”Det er Danmarks Radio- TV Byen, de ønsker?” sagde en tydelig affekteret stemme i den anden ende af telefonlinjen. ”Jeg vil gerne tale med Generaldirektøren” sagde jeg med en lettere nervøs men målfast stemme på umiskendelig Århusiansk.
Årsagen til mit opkald var lov nr. 421 af 15. juni 1973 omhandlende forsøg med radio- og fjernsynsvirksomhed, vedtaget i folketinget under daværende Kulturminister Niels Matthiasen.
Ugen efter sad jeg til kaffe hos daværende Generaldirektør Hans Sølvhøj, i siloen i TV-Byen, og fremlagde min ide til afvikling af lokal tv forsøg via æterbåret signal, altså via de sendemaster Danmarks Radio også benyttede. Ideen blev utroligt godt modtaget og Hans Sølvhøj lovede interesse og støtte fra DR til projektet.
Lov nr. 421 åbnede mulighed for at kommuner, fællesantenneforeninger og andre med interesse indenfor medieområdet kunne søge Kulturministeriet om tilladelse til at sende lokalt producerede programmer i kabelanlæg. Der var tale om en begrænset forsøgsperiode.
Problemet var bare at der i midten af 1970èrne ikke var særlig god kabel-tv dækning i Danmark.
Som medie og kommunikationsmenneske undrede jeg mig over at man ikke havde fået øje for at de danske tv master kun blev brugt til prøvebillede når Danmarks Radio ikke sendte udsendelser. Den ledige sendetid måtte kunne bruges mere fornuftigt? I mine øjne blandt andet til afprøvning af lokal-tv.
Jeg har siden jeg var helt ung interesseret mig for medier, både teknisk og indholdsmæssigt. Denne ustyrlige nysgerrighed har ført mig ind i grænselandet hvor tekniske muligheder smelter sammen med formidling og indhold. Kommunikation blev min livsbane.
I 1960 lavede jeg mine første lydoptagelser og var med til at lægge grunden til de første lydaviser for blinde og svagtseende. ”Fokus på Århus” blev produceret af glade unge båndamatører. Det var ikke avisoplæsning som i dag hvor opgaven er knyttet til bibliotekerne, nej vi investerede vore sparepenge i båndoptagere og gik på tur ud i samfundet og lavede båndreportager. Det var en spændende opgave at producere båndreportager til den målgruppe, og det var her min interesse for kommunikation blev vakt.
Jeg har gennem årene haft bred kontakt til venner og kolleger hos Danmarks Radio i Århus og benyttede mig af muligheden for at lære noget af mit forbillede, radiojournalisten Kristian Kryger, han gav mig træning i samtalens og interviewets kunst.
The Voice of Denmark!
I slutningen af 1960èrne kom jeg i kontakt med danskeren Eno Nielsen der var Programchef på en dansk radioudsendelse i Calgary Canada. Her producerede han, sammen med tre andre, udsendelsen The Voice of Denmark på Radio CFAC, jeg var deres hjemlige redaktør gennem 4 år.
Historien om TV-Ishøj startede da den nye lov åbnede for ansøgninger til forsøg med lokal-tv.
– I 1976 etableres Ishøj Lokal-TV af en gruppe frivillige, som et forsøgsprojekt.
– Første udsendelse var søndag den 15.februar 1976.
– Projektet måtte lukke da pengekassen var tom og forsøgsperioden løb ud.
– Et forsøg med at etablere et andelsselskab blev ikke til noget.
– Herefter overtog Ishøj Kommune stationen under navnet TV-Ishøj.
Idag kan TV-Ishøj bryste sig af at være Danmarks ældste- og mest moderne lokale tv station. Den har udviklet sig til at være et TOP moderne digitalt formidlingsværktøj, til glæde for borgerne i Ishøj Kommune.